Salgschef for telemarketing team


 2620 Albertslund, Danmark

Vil du arbejde med succesrigt koncept og kan du opbygge og lede et team af modne telemarketing sælgere?

Har du en stærk track record inden for resultat skabende ledelse af telemarketing sælgere, og vil du være med til at løfte en solid succes til næste niveau? I FamilieTestamente.dk får du mulighed for at komme om bord på en de p.t. mest succesrige start ups i Danmark. Vi har et stærkt koncept, og kunderne elsker os (tjek fx Trustpilot). Vi har et super team bestående af jurister og sælgere, der leverer varen - og vi har det økonomiske fundament til at vækste. Nu mangler vi bare dig!

Ledelse der skaber salg og kundetilfredshed

Som salgschef i FamilieTestamente.dk er dit mål at skabe øget salg af ydelser inden for det arveretslige område – primært testamenter. Kunderne har selv henvendt sig til os via mail, telefon, Facebook m.m., så der er tale om kvalificerede leads, som dit team skal følge op på. De varme leads genereres via vores portal www.dinarv.dk. Du får muligheden for at udvikle de eksisterende sælgere og sætte dit eget hold, da vi er et firma i hastig vækst. Dine primære opgaver bliver at:

  • Opbygge og udvikle et team på 8-10 modne og tillidsvækkende telemarketing sælgere
  • Træne og sparre med sælgerne – bl.a. via systematisk medlyt på samtaler
  • Skabe et miljø, hvor resultater og godt humør går hånd i hånd
  • Bruge vores stærke IT-systemer til at styre salgsindsatsen og målrette pitch og kampagner
  • Sikre et godt samarbejde med jurist-teamet, der leverer de solgte ydelser

Vi skal bruge 2 salgschefer til hvert deres team, hvoraf den ene på sigt bliver den salgsansvarlige for hele virksomheden. Vigtigste samarbejdspartner bliver lederen af jurist-teamet, der p.t. består af 12 jurister. Derudover har du mulighed for at sparre direkte med to af partnerne i selskabet, der begge er meget erfarne inden for salg. Du får en god fast løn og månedsbaseret provision – når dit team leverer, så vil du mærke det på den rigtig gode måde :->.

Erfaren og motiverende lederprofil med salg i blodet

Du har solid erfaring med ledelse af telemarketing sælgere, og kan dokumentere din evne til at skabe målbare resultater i tilsvarende stillinger. Du har hele værktøjskassen inden for salgsledelse og telemarketing. Herunder formår du at sammensætte det rigtige team, der performer. Dit team vil skulle bestå af modne og tillidsvækkende sælgere, der kan håndtere en dialog omkring så vigtige emner som liv og død.

Som leder kan du både få det bedste ud af den enkelte medarbejder og få teamet til at spille sammen som en stærk enhed. Du skal sikre den positive energi i rummet og det drive, som sikrer et godt og motiverende flow af salgssucceser for dit team. Du skal selv kunne vise vejen og tage telefonen for at demonstrere, hvordan pitchet skal eksekveres og du skal løbende kunne træne dit team i at optimere deres performance.

Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning til Michael Kock fra EasySearch, som står for rekrutteringen. Du søger via knappen nedenfor. Du kan kontakte Michael Kock på tel. +45 42 78 42 78 eller mko@easysearch.dk. Læs mere om EasySearch på www.easysearch.dk. Tiltrædelse ønskes 1. december 2017. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Kort om FamilieTestamente.dk

FamilieTestamente.dk tilbyder rådgivning samt udarbejdelse af juridisk korrekte testamenter, ægtepagter og lignende produkter indenfor arveretten. Vi specialiserer os udelukkende i testamenter, børnetestamenter, ægtepagter og lignende produkter indenfor arveretten. Vores mål er at gøre det ultimativt nemt for kunderne at få råd og vejledning, så de hurtigt og med et minimum af indsats kan sikre sig selv og deres familie.

Vi tror på, at mennesker der trives, skaber bedre resultater. Mandag morgen skal være en god dag, hvor man glæder sig til at møde sine kolleger. Derfor gør vi meget ud af sociale arrangementer og har i det hele taget fokus på trivsel og arbejdsglæde. Vi er et selskab i vækst og flytter om kort tid i endnu større lokaler i Albertslund. Læs mere på dinarv.dk og familietestamente.dk.

 


Ansøg stillingen