Digital Projektleder til Rejseplanen


 Automatikvej 1, 2860 Søborg

Vil du være med til at videreudvikle en af danskernes foretrukne apps? Du får ansvaret for at lede implementeringen af digitale front-end løsninger til Rejseplanen, der anvendes over 35 millioner gange om måneden. Du løser de forretningsmæssige og tekniske opgaver lige godt - og har øje for merværdien hos kunden.

Vi søger en digital projektleder, som kan stå for vores front-end projekter til web og app.

Rejseplanen er i gang med en spændende strategisk udviklingsrejse, hvor det bla. er planen at vise flere nye mobilitetsformer som f.eks. bybiler, delebiler, samkørsel, taxa, bycykler, fjernbusser og indenrigsfly.

Vi tilbyder

Et selvstændigt job med ansvar for at drive front-end projekter til vores app og website i tæt samarbejde med specialister og eksterne udviklingsleverandører, hvorfor gode samarbejdsevner og lysten til at fremme en god samarbejdskultur er central. Jobbet stiller krav til din digitale forståelse og dine evner som projektleder. Du vil stå for at kravspecificere, koordinere, teste og følge op, og en vigtig del af din succes vil ligge i dine menneskelige egenskaber og dit øje for relevant og rettidig interessenthåndtering.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kolleger, der alle brænder for at levere gode løsninger til kunder, der skal fra A til B med kollektiv trafik og øvrige mobilitetsformer. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår i en professionel og teambaseret virksomhed.

Om dig

Du har ikke nødvendigvis mange års erfaring, men du er talentfuld og et energibundt med et godt øje for kundeoplevelsen og de digitale muligheder. Du bliver en del af et erfarent team, hvor du skal bistå med alt fra idégenerering og leverandørstyring til release.  

Vi har outsourcet softwareudvikling og drift, så du skal være rigtig god til at kommunikere og projektstyre ”ud af huset”. Du skal kunne begå dig i en branche med politisk bevågenhed og indgå i et tæt samspil med vores ejere og samarbejdspartnere inden for kollektiv trafik og andre mobilitetsformer. Sammen med disse skal du implementere løsninger og services, som giver værdi for kunderne ude i trafikken. Vi forventer, at du:

  • har praktisk erfaring med projektledelse af digitale løsninger til apps, smartwatches og web apps
  • har en grundlæggende teknisk forståelse for platformenes muligheder og begrænsninger
  • motiveres af at finde løsninger og inddrage interessenter for at nå et fælles mål
  • kan kravspecificere løsningerne til vores udviklingsleverandør
  • er selvstændig, udadvendt og har et stærkt drive
  • er empatisk og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • er uddannet på min. bachelorniveau indenfor relevant IT/økonomisk område
  • er flydende på dansk og engelsk

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil med ombord, så send os din ansøgning og CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så jo før du søger, jo bedre. Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Michael Kock fra EasySearch ApS, som står for rekrutteringen, på tel. 42 78 42 78 eller mko@easysearch.dk. 

Om os

Rejseplanen er den digitale hub i kollektiv trafik. Rejseplanen samler al data og viser køreplaner, realtid og priser for alle rejser i den kollektive trafik. Rejseplanens egne apps og site har over 35 mio. rejseopslag om måneden, er den 4. mest populære app i Danmark og vores API bruges af over 500 virksomheder og udviklere.

Rejseplanen er netop blevet lagt sammen med Rejsekort A/S og har pt. adresse i Søborg. Efter sammenlægningen har virksomheden ca. 90 medarbejdere.


Ansøg stillingen