Lageransvarlig til producent af medicinsk udstyr


Maglebjergvej 4, 2800 Kongens Lyngby, Danmark
Tuesday, May 19, 2020  

Vi er en mindre virksomhed i Lyngby, som søger en ny lageransvarlig på fuld tid, da vores nuværende medarbejder har fundet nye udfordringer. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, en god omgangstone samt godt humør.

Lageret består af 100 pallereoler samt diverse plukreoler. Der vil udover dig også være en kollega på lageret, der refererer til dig og primært varetager pakke- og produktionsopgaver, og som under din ferie og eventuelle sygdom også varetager forsendelserne.

Opgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Aktivt sikre den daglige drift af lageret
  • Deltage i produktion/emballering af halvfabrikata
  • Pakning og forsendelse af ordrer til hele verden
  • Lagerstatus/optælling/lageroptimering
  • Kontakt til kurértjenester og speditører
  • Lede og motivere din kollega
  • Lagerstatistik/data til indkøb
  • Opdatere produktionslister
  • Varemodtagelse/kontrol
  • Kontakt til kunde-support
  • Diverse ad-hoc-opgaver
  • Styring af produktion
  • Opdatere kundeinfo
  • Oprette stregkoder

Om dig

Vores forventninger til dig som ny kollega:

  • Erfaring fra en lignende stilling
  • Kan arbejder meget selvstændigt
  • Struktureret, proaktiv og selvstartende
  • Kvalitetsbevidst og mødestabil
  • Trives med forskellige opgaver
  • Grundig/detaljeorienteret
  • Kan lide at have travlt
  • Stiller krav til sig selv
  • Gode IT-færdigheder
  • Omstillingsparat
  • Humoristisk sans
  • Kendskab til C5 eller tilsvarende regnskabsprogram til lager registreringer 
  • Truck-kørekort
  • Dansk og engelsk i skrift og tale

Er du interesseret?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Send din ansøgning til Michael Kock fra EasySearch, som står for rekrutteringen. Du søger via knappen nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater. Så jo før du søger, desto bedre er dine muligheder. Du kan kontakte Michael Kock på tel. 4278 4278 eller mko@easysearch.dk. 

Om DanaMedic

DanaMedic har eksisteret siden 1995 og sælger i dag sine unikke produkter i mere end 50 lande fordelt over hele verden. Vores patenterede produkter er godkendt af Sundhedsstyrelsen og anvendes af kirurger, hospitaler og læger i både Europa og USA. DanaMedic har oplevet en markant vækst i omsætning de seneste år og har potentiale til at udbygge sin markedsposition markant. Produkterne produceres i Danmark og afsættes gennem 3 forskellige afsætningskanaler: nationale distributører, affiliate marketing og e-commerce til slutbrugere verden over. Vi er en mindre virksomhed beliggende i hyggelige omgivelser i Lyngby, hvor vores 6 ansatte hver især er chef for deres eget område. Vi har et uformelt, humoristisk miljø, hvor der samtidig bliver bestilt noget. Vi har et fladt hierarki, og det forventes, at dine egne ambitioner og normer for veludført arbejde driver værket. Læs mere om os og MaleEdge på www.maleedge.com.