Data warehouse drift og optimering


Automatikvej 1, 2860 Søborg, Danmark
Thursday, August 29, 2019   Tuesday, October 15, 2019

Vi søger en IT driftsansvarlig til at stå for optimering af drift, koordination og planlægning af datawarehouse opgaverne for Rejsekort & Rejseplan A/S i Søborg. 

Vi er datawarehouse for den kollektive trafik. Vi indlæser data fra rejsekortsystemet og bearbejder data. Data bruges både i operationel produktion og til analyser samt videregives til trafikvirksomhederne. Du skal have god gennemslagskraft og kunne koordinere med kollegaer og stakeholders. Hos os er der et dynamisk miljø med kort vej fra ide’ til handling. Vil du med om bord?

Vi tilbyder

Et selvstændigt job ansvar for planlægning af afviklingen af afdelingens applikationer og sikring af stabil og optimeret drift, samtidig med at du tør udfordre "plejer". Du samarbejder med og koordinerer arbejdet for otte datawarehouse og tre BI udviklere samt afstemmer med Rejsekortets mange Stakeholders. Du skal sikre dokumentation, processer og struktur samt have "power" til at drive nye projekter. Vi arbejder på SAS platformen med Windows-servere.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kolleger, der alle brænder for at levere gode løsninger. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår i en professionel og teambaseret virksomhed.

Om stillingen

Stillingens indhold er ny i afdelingen, og det er derfor vigtigt at du med din erfaring/drive kan styre det samlede datawarehouse hen imod en mere systematisk planlægning af produktionen.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Implementere og sikre brugen af et scheduleringsværktøj
  • Overvåge performance af vores daglige produktion, reagere på incidents og komme med forslag til optimeringer
  • Fastlægge standarder og optimere processer 
  • Sammen med kollegaer stå for at sætte nye job i produktion
  • Indgå i fortsat udvikling af leverancer fra vores datawarehouse

Om dig

Vi forventer, at du er selvstændig, udadvendt, har et stærkt drive, og at du værdsætter at tage ejerskab for dine arbejdsopgaver. Du brænder for at finde løsninger på problemstillinger og evner samtidig at sikre en god dokumentation og beskrivelse af den valgte løsning. Endvidere har du:

  • Erfaring med SAS platformen og produktionsplanlægning
  • Power til at drive projekter og evner til at udfordre ”plejer"
  • Lyst til at være ”gatekeeper” og sætter en ære i at sikre en stabil drift
  • Gode formuleringsevner i arbejdet med dokumentation

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil med ombord hos Rejsedata, så send os din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest 30. september. Vi behandler ansøgningerne løbende. Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Michael Kock fra EasySearch ApS, som står for rekrutteringen, på tel. 42 78 42 78 eller mko@easysearch.dk. Ønsket tiltrædelse 1. december 2019.

Om os

Rejsekort binder alle landsdele og trafikvirksomheder sammen i ét fælles system, der fungerer som både billet og betalingsmiddel. Rejsekort A/S har i dag udstedt over 2,5 millioner rejsekort, hvilket resulterer i knap 10 millioner rejser og en omsætning på omkring 250 millioner kroner pr. måned.

Rejseplanen er den digitale hub i kollektiv trafik. Rejseplanen samler al data og viser køreplaner, realtid og priser for alle rejser i den kollektive trafik. Rejseplanens egne apps og site har over 35 mio. rejseopslag om måneden og er den 4. mest populære app i Danmark. Vores API bruges af over 500 virksomheder og udviklere.

Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er den 1. juli 2019 fusioneret til Rejsekort & Rejseplan A/S, og har adresse i Søborg. Efter fusionen har virksomheden ca. 90 medarbejdere.